To storebæltsbroer for konkurrencens skyld

Hvorfor er det at vi gang på gang laver store selvmål og forsøger på ting, der bare ikke bør blive forsøgt. Se hvad vi mener lige herunder.

“To storebæltsbroer for konkurrencens skyld”. Det var vel nok den mest geniale bemærkning i dag! Bemærkning kom fra adm. direktør i LIF Ida Sofie Jensen på en konference i dag på Børsen, hvor der – igen – var fokus på modernisering af apotekssektoren.

Det kom som en reaktion på et indlæg fra Agnete Gersing, adm. direktør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er fuldstændig optaget af, at der skal være mere konkurrence på apoteksområdet uden overhovedet at forholde sig til at lægemidler er en særlig vare.

En vare som skal ordineres af en læge og som derfor ikke kan betragtes på lige fod med mælk. Mælk var netop Agnethe Gersings slående argument, mente hun selv.  Tidligere måtte mælk kun sælges fra særlige forretninger og det blev så liberaliseret. Og hun mente – sikkert med rette – at ingen vil tilbage til de dage!

Nu skal hverken skummetmælk eller sødmælk ordineres af en læge, hvilket gælder alle mælkeprodukter. Det skal de fleste lægemidler og efter en diagnose, forstås!

LÆS OGSÅ: Agile udvikling er bedre for dig

Og netop derfor var Ida Sofie Jensens bemærkning så kærkommen: ”Vi bygger vel ikke endnu en Storebæltsbro ved siden af den første blot for at kunne sige, at vi har konkurrence i Danmark?”

Sundhedsminister Astrid Krag har forstået det, så med tonerne af hendes meget flotte sundhedspolitiske indlæg går jeg trods alt lidt fortrøstningsfuld på weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *