Spil uden selvtillid i elitesport = selvmål

Din selvtillid og dit selvværd er to vigtige faktorer, når det handler om at præstere på banen, både under træning og kamp.

Det er også to dog meget forskellige aspekter, selvom de ofte bruges til at omtale det samme. Men det er vigtigt at skelne mellem de to begreber og blive bevidst om deres forskelle og kvaliteter.

Man kan sagtens have meget selvtillid og dårligt selvværd eller omvendt. Nedenfor er forskellen mellem de to aspekter skildret kort, men resten af artiklen vil fokusere på selvtillid.

Selvtillid:

  • Handler om tillid til dine evner og færdigheder
    • “Jeg er virkelig skarp på mit sigte”
    • “Mit strategiske overblik er virkelig godt”

Selvværd:

  • Handler om at værdsætte egne egenskaber og acceptere sig selv
    • “Jeg er et empatisk menneske”
    • “Jeg evner at se objektivt på tingene uden at blive personlig”

Selvtillid opbygges igennem handlinger og præstationer, der baseres på de oplevelser og erfaringer, som du har samlet op i dit liv. Det kan være på træningsbanen, på skolebænken eller i enhver situation i hverdagen.

Med andre ord er selvtillid troen på, at du succesfuldt kan udføre en færdighed, opgave eller lignende. Tror du på dig selv, vil du også gå til dine udfordringer med et optimistisk mindset, og du vil ikke lade dig slå så let ud, når du skal håndtere nye eller ukendte situationer.

Her hjælper det selvfølgeligt at have øvet færdighederne på træningsbanen – man når aldrig toppen, hvis ikke man arbejder hårdt for det. Men hvor alle ved, at man, for f.eks. at blive professionel fodboldspiller, skal bruge mange timer på at træne sine tekniske færdigheder og sin spilforståelse, så negligerer mange det mentale aspekt.

Det er en fejl, for det mentale vil altid påvirke dit spil på banen. Det handler også her om at øve sig, så du træner dig selv og bliver bekendt med dine egne mønstre, når de negative tanker begynder at poppe op, og ved hvordan du skal agere.

Mentaltræning og selvtillid

Selvtillid kan til tider føles som en vanskelig størrelse, hvilket kan skyldes, at vi hele tiden angribes af selvtillidsvækkende elementer, som får os til at tvivle på vores evner. Hvis du f.eks. brænder en friløber, misser et oplagt frag eller fejltimer en takling og får rødt, så kan de negative tanker begynde at sive ind ad sprækken.

Disse situationer kan opstå i mange former, men de fleste af dem har med vores egne tanker, vores egen indstilling og vores egne følelser at gøre. Derfor er det vigigt, at du, som eliteudøver eller forældre til et barn med drømme inden for sportens verden, får fokus på din eller dit barns mentale tilgang.

Hvorfor bruge en sportspsykolog?

Det kan lyde meget simpelt bare at tro mere på egne evner og hvile mere i dig selv, men det er lettere sagt end gjort. Mentaltræning er en proces, der løbende giver afkast, og det er ikke altid, at man selv er opmærksom på de aspekter af ens egen psyke, som ikke er konstruktive.

Her kan en sportspsykolog hjælpe dig eller dit barn med at guide udøveren, finde dine strespunkter, og hjælpe dig med at træne de mentale færdigheder, så de negative effekter af tankerne ikke påvirker spillet på banen.

Uanset hvilken tilgang, du vælger, så gå til det positivt, lad dig ikke slå ud – ingen er perfekte – og husk, at det er menneskeligt at fejle, så tro på dig selv, også når det ikke lykkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *